Spil som del af kultur og turisme

Hvordan kan spil være en del af kultur og turisme?

Spil om penge har i århundreder været knyttet til sociale ritualer, byfester og underholdning. I Danmark er den moderne spilbranche først og fremmest en reguleret branche, men den kan også indgå som et element i en bredere kultur- og turismeoplevelse.

For mange turister er spil ikke hovedformålet med en rejse, men et supplement til restauranter, koncerter, museer og shopping. Byer med landbaserede kasinoer eller historiske væddeløbsbaner kan trække besøgende, der ønsker en underholdningsoplevelse i trygge rammer. Samtidig sætter den danske spillelovgivning klare grænser for markedsføring og drift, så spil ikke må dominere et lokalsamfunds profil.

Kulturelt set rummer spil både traditioner for fællesskab og en risiko for spilproblemer. Derfor er det vigtigt at forstå spil som en del af kultur og turisme uden at overse de reguleringsmæssige og sociale hensyn, der følger med. Spil som underholdning og kulturfænomen har en længere historie end selve licenssystemet, men i dag er rammerne afgørende.

Hvilke typer spil og spillesteder indgår i turismen?

Det er især de fysiske spillesteder, der kan have en turismeprofil, fordi online spil ikke er stedbundet. Landbaserede kasinoer findes i flere større danske byer og henvender sig til både fastboende og besøgende. Derudover findes der spillehaller med gevinstgivende spilleautomater samt væddeløbsbaner, hvor heste- og hundevæddeløb har været en del af den folkelige underholdning.

Landbaserede spillesteder, der kan indgå i en turistoplevelse

• Landbaserede kasinoer – kræver tilladelse fra Spillemyndigheden og tilbyder traditionelle spil som roulette, blackjack og spilleautomater.
• Spillehaller – mindre steder med spilleautomater, ofte placeret i byområder og erhvervsområder.
• Væddeløbsbaner – tilbyder væddemål på heste- og hundevæddeløb, som blev liberaliseret 1. januar 2018.
• Lotterisalg findes ofte i kiosker, supermarkeder og ved særlige events og er generelt under eneret, mens visse klasselotterier og velgørende lotterier kan være undtaget.

Ingen af disse steder er i dag centrale turistattraktioner på samme måde som store kasinodestinationer i udlandet, men de kan fungere som et ekstra tilbud. Den moderne casinoindustri opererer i høj grad digitalt, men de fysiske spillesteder er stadig vigtige for den lokale økonomi og for turisme i mindre skala.

Hvordan regulerer Danmark spil og turisme?

Spilleloven trådte i kraft 1. januar 2012 og åbnede for, at private udbydere kan få licens til onlinekasino og væddemål. Lotteri er fortsat under eneret, hvilket betyder, at statslige eller særligt godkendte aktører står for de store lotterier. Landbaserede kasinoer og spillehaller kræver tilladelse og er underlagt samme overordnede hensyn: forbrugerbeskyttelse, ordentlighed og forebyggelse af hvidvask.

Lovgivningen om spil sætter blandt andet en aldersgrænse på 18 år og kræver, at online spillere fastsætter en indbetalingsgrænse ved oprettelse. Landbaserede spillesteder skal sikre, at mindreårige ikke får adgang til spil, og at der er synlig information om ansvarligt spil.

Spillemyndigheden hører under Skatteministeriet og fører tilsyn med, at reglerne overholdes. Ifølge Spillemyndigheden arbejdes der løbende med at tilpasse reguleringen til nye spilformer og digitale platforme. For turisme betyder det, at eventuelle spiltilbud skal leve op til de samme krav som alle andre danske spiludbud, uanset om brugeren er bosiddende eller besøgende.

Markedsføring af spil er desuden underlagt regler, der skal forhindre overdreven eller vildledende reklame. Det har betydning for, hvordan destinationer og hoteller kan promovere spil som en del af deres tilbud – de skal altid ske inden for en balance, hvor ansvarlighed vægtes højt.

Hvordan hænger ansvarlighed og spilturisme sammen?

Når spil indgår i en turismeoplevelse, er der en særlig risiko for, at personer, der ikke normalt spiller, lader sig friste i feriesituationer. Derfor er ansvarlighedsforanstaltninger lige så vigtige på fysiske spillesteder som online. I Danmark er ROFUS det register, hvor man frivilligt kan udelukke sig selv fra spil, og StopSpillet er hjælpelinjen for både spillere og pårørende.

Spillesteder skal informere om muligheden for selvudelukkelse og om hjælpelinjer. Derudover gælder kravet om, at spillere ved oprettelse fastsætter en personlig indbetalingsgrænse for online spil, hvilket også kan beskytte turister, der opretter en konto hos en dansk licenseret udbyder. Ansvarlighed er således ikke en modsætning til at have spil som et kulturelt tilbud; det er en forudsætning for, at spil kan indgå i en turismeoplevelse uden at skade enkeltpersoner eller lokalsamfund.

Ansvarlighed og spillerbeskyttelse i praksis er et kerneområde i den danske regulering, og det gælder også for de fysiske spillesteder, som en turist kan møde i bybilledet. Kommuner og turismeaktører bør derfor tænke spil ind i en sammenhæng, hvor information om risici og hjælpemuligheder er let tilgængelig.

Hvordan ser udviklingen ud i nabolandene?

De nordiske lande har valgt forskellige modeller for regulering af spil, og det påvirker også, hvor synligt spil er i turismen. Sverige har siden 1. januar 2019 haft et licenssystem, Norge bygger på en eneretsmodel, og Finland er i gang med en reform mod et licenssystem for dele af markedet.

Fælles for landene er, at hensynet til forbrugerbeskyttelse og forebyggelse af spilproblemer står centralt. Det betyder, at spil sjældent er det primære turisttræk, men snarere et supplement til andre underholdningstilbud. Reguleringens rolle er derfor afgørende for, hvor aggressivt spil markedsføres over for turister.

Selv om modellerne er forskellige, er tendensen, at landene bevæger sig mod mere harmoniserede og digitale markeder. Det stiller krav til, at turisme- og kulturlivet forstår spillets grænser og muligheder.

Hvilke kulturhistoriske og sociale perspektiver findes?

Spil om penge har rødder i alt fra kongelige lotterier til folkelige væddemål. I Danmark har lotterier historisk været brugt til at finansiere almennyttige formål, og den tradition er stadig reguleret gennem eneretsbestemmelser. Væddemål på hestevæddeløb har også en lang tradition, og selv om digitaliseringen har ændret måden, folk spiller på, lever de fysiske steder videre som sociale mødesteder.

For nogle turister er spillets kulturelle dimension interessant: arkitekturen i ældre spillesteder, historien om væddeløb og den sociale praksis omkring lotteri og bingo kan være en del af en rejseoplevelse. Men man skal ikke overse, at spil også rummer en mørkere side. Spilproblemer kan føre til gæld, familiemæssige konflikter og psykiske belastninger.

Derfor er den offentlige samtale om spil afgørende for, hvordan branchen og turismeaktører agerer. Når spilbranchen bliver en del af samfundsdebatten, handler det både om økonomiske interesser og om de menneskelige omkostninger, der kan følge med.

Hvad betyder spil som turisme for lokalsamfund?

For lokalsamfund kan spil indgå som en del af et bredere underholdningsudbud, men det er sjældent en bæredygtig strategi at gøre spil til det primære trækplaster. Indtægter fra spil kan bidrage til økonomien, men de skal vejes op mod de sociale omkostninger, som spilproblemer kan medføre.

Kommuner og destinationsselskaber har derfor en interesse i at samarbejde med Spillemyndigheden og andre aktører om at sikre ansvarlige rammer. Det kan for eksempel handle om at stille krav til information om ROFUS og StopSpillet i forbindelse med events, eller at undgå at markedsføre spil over for sårbare grupper.

Samlet set er spil som del af kultur og turisme en balancegang. Den danske model viser, at det er muligt at tillade spil under tydelige vilkår og samtidig fastholde et højt beskyttelsesniveau. Fremover vil både digitalisering og europæisk retspraksis sandsynligvis påvirke, hvordan den balance udvikler sig – også når det gælder turisme. Den globale casinoindustri og dens udvikling vil fortsat have betydning for, hvilke spil og oplevelser der møder danske og internationale gæster.